Katrine & Kim

1. barn – Hjemmefødsel i fødekar midt i stuen

Den 1. februar 2016 blev en dag, jeg aldrig glemmer. Jeg var i mødregruppe og fik tjekket hjertelyd, som vi plejer. Jeg havde ingen anelse om, at vores lille søn ville melde sin ankomst dagen efter, da der stadig var 11 dage til termin.

Da jeg fik målt hjertelyd i mødregruppen, var den ret hurtig. Mette, en af mine jordemødre, anbefalede mig at få kørt en CTG på grund af den hurtige hjerterytme.

Kl 17.00 ankom jeg til Holbæk sygehus. Her fik jeg at vide, at jeg var på renden til at få et akut kejsersnit, da vores lille dreng ingen aktivitet havde. Det ændrede sig heldigvis efter 7 min, så drømmen om en hjemmefødsel var stadig aktuel.

Vi aftalte med jordemoder Mie, at vi skulle ind og have kørt CTG igen næste dag. Inden jeg gik hjem, følte jeg en stor trang til at tisse. Da jeg satte mig på toilettet, så jeg blod på papiret. Jordemoderen fra fødegangen fortalte, det nok var slimproppen, der var gået. Vi tog hjem igen efter ca. 2 timer omkring kl. 19:00. Da klokken var 20:00 ringede jeg til jordemoder Mie, da jeg syntes, mit fostervand var begyndt at sive. Jeg var bange for, det var grønt, da jeg tidligere havde fået et bind på, som nu var gennemvædet af grønt vand. Mie ville gøre sig klar og komme straks efter. Jeg pakkede katrine4pusletasken imens, da jeg var sikker på, at vi skulle føde på hospitalet på grund af det grønne fostervand. Jordemoder Mie ankom hos os kl. 21.15. Jeg havde ingen veer, og Mie tjekkede efter, om fostervandet var grønt. Det var det heldigvis ikke. Hun kunne skubbe lidt til babys hoved, og fint klart fostervand viste sig. Hun mente, det eventuelt kunne være det væske, som havde siddet mellem de 2 fosterhinder. Jeg var lykkelig og kunne nu forberede mig på vores hjemmefødsel, måske allerede samme nat.

katrine1Jeg blev bedt om at hvile mig og ringe, hvis yderligere skete. Jeg ventede og ventede, men ingen veer kom. Til sidst fik jeg bakset et klyx sammen, som var mere end besværligt at få taget. Spiste lidt, vandrede lidt, men stadig ingen veer. Til sidst lagde jeg mig til at sove, da jeg havde opgivet håbet om at føde til natten.

Det blev næste morgen, og kl 8:30 mødte jeg på fødegangen i Holbæk som aftalt til endnu en CTG. Den så rigtig fin ud. Jordemoder Mie var med os og mærkede efter, om der skulle være sket noget i løbet af natten. 3 cm. åben.

Vi kørte hjemad, og jeg kunne mærke i bilen på vej hjem, at mine veer tog til. Veerne kom med ca. 7 min. interval, men var meget uregelmæssige i varighed. Jeg syntes, det gik meget stærkt nu.

Da vi kom hjem ringede jeg til de nærmeste og fortalte, at fødslen så småt var i gang. Kl. 11:02 ringede jeg igen til jordemoder Mie. Jeg kunne knap nok snakke i telefonen, da mine veer nu kom med 4 minutters interval og var af 1 minuts varighed. Jeg lagde mig med hovedet under dynen på sofaen i sideleje, og trak vejret godt ned i maven. Jordemoder Mie ankom kort tid efter. Jeg fik ingefærklude på maven og lå stadig i sideleje. Jeg skulle tisse og løb ud på toilettet, da jeg ikke kunne stå op under veerne. Jeg fik en ve på toilettet og løb igen tilbage på sofaen, hvor jeg lagde mig med dynen over hovedet. Nu gjorde veerne nas.katrine2

Min mor, som var med til fødslen, havde bagt boller, men duften af de nybagte boller gav mig kvalme. Kl. 12:30 kom jeg i karret, som Kim så fint havde pustet op flere uger i forvejen. Det lindrede lidt, men kvalmen fra bollerne hang stadig i luften.

Kl. 13:00 kastede jeg op i en pose, som min mor holdte. Jordemoder Mie forsynede os med brækposer og klyx. Ved den anden sidde stod Kim med en vandflaske. Jeg blev tilbudt en tandbørste, men kunne ikke overskue det, og spurgte, om jeg ikke godt bare kunne få en syreneutraliserende tablet til maven, da den smagte af mint. Så kunne den fjerne den grimme smag, jeg havde i munden. Da jeg hade ligget og tygget lidt på den, følte jeg pludselig en pressetrang. 13:20 vendte jeg mig fra sideleje i karet om på knæene. Kim sad på en stol ved karet og holdte mine hænder. Kl. 13:24 pressede jeg spontant med og uden veer; nu skulle ungen bare ud.

Så den 02.02.2016 kl. 13.52 kom vores lille dreng til verden efter en lille halv times presseveer. Han blev født med hånden ved kæben. Han var 3500 g og 51 cm lang. Solen skinnede, og der var blå himmel. Min mor havde, som sagt, bagt boller, og de blev spist, mens vi fejrede lille Magnus’ ankomst. De duftede noget bedre, da det hele var vel overstået!! Jordemoder Mie forlod os kl. 16.10 med et stort tillykke!

katrine3

 

Skriv et svar