Uge 29 (28+0)

3. trimester

Så er 2/3 dele af graviditeten gennemgået, og du er nu i 3. trimester.

Den lille baby er nu blevet så stor, at din jordemoder vil kunne skønne vægten, og hvordan den lille ligger i maven. Den måler nu 34c m. og vejer ca. 1200 g. Resten af graviditeten vil den tage imellem 150-200 g på hver uge. Den lille fod vil være ca. 5,2 cm lang, og diameteren rundt om hovedet er nu ca. 26 cm.

Den lille hjerne udvikler sig enormt nu. Ansigtet har fået sit endelige udseende, og på en 3D-scanning vil I måske kunne genkende træk fra jer selv eller større søskende.

Den gravide mave tynger mere og mere. Det er rigtig vigtigt at huske at lave knibeøvelser, så bækkenbundsmusklen er stærk nok til at bære den tunge livmoder. Knibeøvelserne vil ydermere gøre musklerne stærkere til fødslen, og en veltrænet bækkenbundsmuskel vil også have bedre helende vilkår efter fødslen.

Næste uge

Skriv et svar