Uge 42 (41+0)

Det er ikke sikkert, at den lille vokser så meget nu, men den vil formentlig veje omkring 3700-3800 g og måle 53 cm. Moderkagen kan på nuværende tidspunkt begynde at miste sin evne til at bringe ilt og næring til den lille. Derfor vil du formentlig også blive tilbudt en igangsættelse i løbet af denne uge. Det kan variere lidt fra hospital til hospital præcis hvornår, du får tilbuddet. Men husk, at det kun er et tilbud, og ønsker man ikke at gøre brug af dette tilbud, vil dit fødested tilbyde dig nogle ekstra scanninger og kontroller for at sikre sig, at din moderkage fungerer, og at der er fostervand nok til, at din graviditet kan fortsætte.

Fortvivl ikke… Der er endnu ingen børn, der er blevet inde i livmoderen, så din lille baby skal også nok snart komme ud til dig! Brug tiden på dig selv, din partner eller større søskende; lige om lidt er der nemlig ikke ret meget tid til at være kærester, husmor og til egen forkælelse.

Skriv et svar