Uge 8 (7+0)

Der er sket en masse i maven, og begyndelsen til alle organer og lemmer har nu fundet sted. Moderkagen er ved at være funktionsdygtig, og i slutningen af denne uge bliver blommesækken nedbrudt, da den ikke længere har nogen funktion. Den lille måler nu ca. 1,4 mm og vejer omkring 2 g. Næsen begynder at kunne anes, kæberne bliver forenet og munden dannes. Også hjernen begynder at tage mere og mere form, og i denne uge vil lugtesansen dannes.

Graviditetshormonerne kan betyde, at dit blodtryk bliver lavere, og nogle kvinder oplever svimmelhed og blodtryksfald. Når man bliver gravid, øges ens blodvolumen. En del af den øgede blodvolumen er med til at øge blodforsyningen til dine bryster. Dette er forklaringen på, at du måske kan se dine blodkar igennem huden på brysterne, samt en del af forklaringen på, hvorfor brysterne vokser allerede nu.

Næste uge

Skriv et svar